Vejen til berømmelsen

 

 

Elvis valgte i 1953 og give hans mor Gladys en plade som han selv havde lavet i fødselsdagsgave. Han gik til Sun Records og købte en indspilning for 4 dollars ved Marion Keisker som sad ved kassen.

 

Han lavede pladen med sangen ”My happines”. Senere fik Elvis et opkald fra Marion om han ville komme ind igen da Sam Phillips, en plade producer, havde fået tilsendt en sang han gerne ville have Elvis til og synge – og derved give ham en chance i musik industrien. Elvis havde Scotty Morre og Bill Black til og spille, Scotty var guitarist og Bill var bassist – De var tilknyttet Sun Records. De spillede mange sange, dog var Sam Phillips ikke tilfreds. Phillips mente Elvis lød som alle de andre, og at han skulle finde sin egen stil. Midt i en pause efter lang tid af utilfredshed, begyndte Elvis og hans venner Scotty og Bill og spille ”Thats allright” for sjov, med Elvis egen version og tempo.

 

Sam Phillips stoppede dem og sagde at det var det han havde ventet på, og han ville høre mere af den slags. Elvis blev helt overrasket da han jo egentlig bare sang på hans egen måde for sjov, men de indspillede den og efterfølgende kom ”Thats Allright” hurtigt i radioen 7 gange i træk, mindre end 72 timer efter indspilningen. Derefter begyndte Phillips og Elvis hurtigt og indspille sange. Elvis ville gerne lave en ny version af ”Blue Moon” hvilket også blev en succes. Han holdte derefter en mindre optræden i Memphis med ”Blue Moon”. Der var ikke de vilde reaktioner, men da Elvis slog sig løs og begynde og danse hans berømte dans gik det først i gang med pigehyl og jubel. Billboard magazines lagde ham derefter på nr. 3 på hitlisten i Memphis. Der kom efterhånden mange koncerter, og i løbet af ingen tid havde han lavet 30 koncerter rundt i USA. Han var nu lige så stille blevet et kendt ansigt og havde trofaste fans. Det var meget svært for ham og slippe ud efter koncerter da pigerne gik helt amok. Derved blev sætningen ”Elvis has left the Building” kendt.